
![]()
En stue max 25 m2, max 3m til loft.
Maling af loft og vægge, incl. afdækning. fugning og mindre spartelarbejder
2 Gange maling acryl glans 5 farve: hvid, lys råhvid, råhvid eller efter kundens eget valg.
Pris: 3.500 + moms incl. materialer
Er der meget mørke farver i forvejen, må ofte beregnes en mindre ekstra pris
Nyt gips loft, 25 m2: Alle samlinger armeres med strimler, spartles 3 gange skruehuller spartles 2gange, slibning, grunding med microdispers
Fugning langs kanter, opsætning af filt 1g vævfylder, 2 gange glans 5 acrylmaling.
Pris: 5.800 + moms inclusive materialer
Maling til fuld dækning af gamle profilbræddelofter, fremstillet af høvlet træ.
3 gange maling med Isotop, glans 5 spærrende maling hvid. Prisen er også gældende steder hvor der har været røget.
Afdækning og materialer er inclusive.
Pris pr. m2 er 250 kr. + mons, det forudsættes mindst 20 m2 og alle lister er fastsiddende.
Eventuel fugning er ikke med i prisen, da det kan være meget forskelligt af udseene og ikke altid er nødvendigt.
Sprøjtning af radiatorer Pris: Kan variere, men normalt 1 stk 750 kr, efterfølgende 500kr stykket. Materialer og afdækning er inkluderet.
Størrelser på max 2*1 meter 40 cm dybe er omfattet af disse priser er der tale om større radiatorer kan du få et gratis tilbud. Mindre udgaver er normalt ikke billigere. Afrydning i mindst 1 meters afstand er påkrævet. Der skal være vand og strøm indenfor rimelig afstand (20-30 meter).
Har du mange radiatorer, kan der eventuelt laves en speciel pris, men der går meget maling til så rabat vil være begrænset, en stor radiator kan sagtens æde 1-1½ liter. Så kan du jo regne på om det kan betale sig at lave det selv, jeg siger "det kan det ikke".
Er det meget afskallede eller snavsede radiatorer, kan der være tale om en højere pris.
Der skal helst være mulighed for at sætte varme på radiatorene, da de så bliver pænere.
Er det en radiator der er malet sort og skal være hvid, er det omfattet af samme pris.
Rør er ikke includeret, da det er meget forskelligt hvor lange de er, men det er ikke den helt store udgift eller nemt at lave selv.
Maler du selv vægge samtidig, er det en fordel at sprøjte radiatorene først, da væggen bag ved så også kan sprøjtes (ikke dyrere).
Materialer jeg anvender er i glans 70, som er blank. Det er langt det flotteste og nemmeste at gøre rent bagefter. Andre glanstrin kan bruges uden merpris, undtaget højere glans der er dyrere.
Kørsel: Jeg kører ikke 100 kilometer for at male 1 radiator, men normalt opkræver jeg ikke noget for kørsel, indenfor rimelighedens grænser.
Døre og andet træværk. Det er næsten umuligt at give en pris, uden at have set det først. Dette fordi der er mange typer døre, f.eks. fyldningsdøre, glatte døre. Fyldningsdøre kan være revnet i alle samlinger, så det hele skal renses og fuges andre er lige til at male. Fodpaneler kan være af forskellig højde og med eller uden profil, tilsvarende med dørkarme.
Vinduer: Der er utroligt mange forskellige typer, og afrensning kan være meget forskellig, nogle skal bare slibes og males, andre skal totalt afrenses. Ligesom nogle kan åbnes og andre ikke kan. Nogle gange maler man kanterne med, andre gange ikke. Få et gratis tilbud.
Priser er gældende i storkøbenhavn og Nordsjælland, hvor der ikke skal betales parkeringsafgifter.
Ofte vil det være billigere end beskrevet her, men jeg hader at love for meget.
Forudsætninger generelt: