Sprøjtning
Mange tror det er meget nemmere at sprøjte alt, sådan er det ikke altid.
Lidt generelle retningslinier for sprøjtning.
- Vægge og lofter: En kraftig sprøjte (luftløs) er nødvendig, den skal kunne sprøjte med ufortyndet maling! Sådan en fyr koster fra 20K og opefter. Glem alt om billige udgaver med en slange ned i malingen, de er værdiløse til den opgave.
- Overflader der ikke kan sprøjtes: Væv, filt overflader med små eller store huller. Dog, hvis man ruller efter i den våde maling kan man godt.
- Radiatorer: Det kan ofte betale sig at sprøjte radiatorer, forholdsvis billige sprøjter kan anvendes til dette formål. Husk altid at fortynde malingen som der står i instruktionsbogen, med brug af viskositetsmåler, der simpelthen er en plastkop med hul i bunden, man tager tid på hvor lang tid malingen er om at løbe igennem. Det bliver pænest hvis der er varme på radiatorene. Du skal ikke prøve at få det til at dække af én gang, så kommer malingen bare til at løbe. Sprøjt i stedet 2-5 gange i tynde lag, det betyder ikke meget da hver arbejdsgang kun tager få minutter, lad hver enkelt lag tørre før næste lag.
- Spraydåser: Det er rimmeligt svært at arbejde med disse, dog kan det af og til godt betale sig. Har du f.eks. kun én radiator der skal males (typen med kun huller for oven), sprayer du bare i hullerne og maler resten i hånden. En lille farveforskel ses ikke.
- Plankeværker: De er ofte lavet af uhøvlet træ, man kan ikke fylde huller op og det kan være meget svært eller umuligt at komme ind overalt.
- Døre og andet træværk: Det kan være svært at få rigtigt pæne overflader når man ikke er proffesionel, men ikke umuligt. Der anvendes en sprøjte af den type med luft, gerne en med opvarmet luft. Disse typer fås til en overskuelig pris, men findes også i proff. udgaver til 18K og opefter.
- Fortynding af maling: Der skal fortyndes som beskrevet på malingen og sprøjten. Laver sprøjten ikke en fin farvetåge, eller klatter er malingen ikke fortyndet nok.
- Materialeforbrug: Du skal regne med 10-20% højere forbrug end ved traditionele påføringsmetoder.
- Afdækning: Man skal selvfølgelig dække meget bedre af ved sprøjtning. Plastfolie kan ikke anvendes, hvis der sprøjtes helt tæt på denne (f.eks. under radiatorer). Årsagen til dette er at trykket fra sprøjten får folien til at flyve op i de nymalede overflader. Tape skal sidde ordentligt fast. Radiatorventiler kan afdækkes med en plastpose som sidder stramt fast om ventilen, det er meget bedre end bare tape, da posen nemmere kan fjernes bagefter. Man kan også bruge staniol.
- Sikkerhed: Ret aldrig sprøjten mod levende væsner, brug egnet åndedrætsværn (spørg farvehandleren hvilket, ved han det ikke - find en anden farvehandler). Brug egnede sikkerhedsbriller. Hold aldrig sprøjtepistolen mod hånden, nogle af dem er så kraftige at de kan gå gennem 3cm tykke egetræsplader! Følg altid de retningslinier der er for både sprøjten og malingen. Skal man sprøjte lofter og andre store overflader, findes der specielle engangsdragter og hætter til at tage over hovedet.
- Visse malingstyper har et lavt flammepunkt, disse typer kræver sprøjten er beregnet til det. Bruger du en forkert sprøjte, der f.eks. laver en gnist i motoren kan det eksplodere!
- Rensning af sprøjter: Oftest skal der kun bruges vand, sprøjten er ikke ren før vandet er så rent at det kan drikkes! Drikkeprøven frarådes :) Brug aldrig fortynder af nogen art, med mindre det er beskrevet at det SKAL du. Årsagen til dette er at fortynder opløser fastsiddende malingsrester, pakninger og andet. Dette vil både tilstoppe dyserne og nogle gange ødelægge sprøjten helt!
- Hvilke materialer kan anvendes: Det kan stort set alle, man kan endda sprøjte sandspartelmasse på, det kræver dog en sprøjte til mere end 100K!
- Sprøjtning udendørs: Vær sikker på at der ikke er vind, naboerne kan ikke lide når deres biler er dækket af sprøjtestøv, som endda kan sidde helt fast, så de skal males helt om..
- Sprøjtetyper:
- Airless: Dækker flere forskellige typer:
- Airless, den type der "brummer" bruges hovedsaglig til radiatorer.
- Store sprøjter, enten med en slange ned i malingen, en stor beholder oven på selve sprøjten, eller sug direkte fra en stor tromle. Anvendes mest til lofter og vægge. Sprøjteværksteder anvender dem ofte også til løse træværksdele.
- Varmluft: Sprøjter som blander malingen med varm luft, det giver hurtigere tørring den er egnede til træværk men kan også anvendes på radiatore, eller endda biler. De findes i mange prisklasser, jeg vil ikke anbefale bestemte fabrikater.
- Luft. Kompressor med tilsluttet sprøjte. Anvendes til biler, træværk, radiatorer. Der findes meget billige udgaver af sådanne systemer i forskellige byggemarkeder. Den sprøjtepistol der hører til, er som regel ikke ret god. En virkelig god sprøjtepistol koster kassen, nemt 8-10K, som jo er op imod 10 gange mere end man giver for hele anlæget. Bil malere bruger ofte den type, de bruger også bedre kompressore og IR-lys til tørring.
Der findes andre typer sprøjter, gør det selv folk vil aldrig komme i nærheden af dem. Dels da de koster kassen, dels fordi de kræver særligt sikkerhedsudstyr som også koster kassen..
Siden er vist -
- gange.
Bruger du noget fra siden, skal du også lave, et link til min side http://taform.dk/ Og have min tilladelse til det først.
MVh John Vedsegaard